1
Klik på billedet, for at se et større billede
 
Ved: Susanne Geisler
Eksamineret Kunstterapeut
Leder på Elmegården

 

Kunstterapi er en del af den terapeutiske behandling på Elmegården. Der bliver arbejdet med grupper, samt individuel terapi.

Hvad er Kunstterapi. 

 




Titel: bag facaden.

 

Teknik: kunstterapi

 

Tanker: 
billedet beskriver min usikkerhed. Bange og nervøs. Vandfaldet er mine tårer. Den mørke sø er indgangen til mit indre. Ild – vrede – afmagt  og aggressioner


 

 bagFacaden 
Klik på billedet, for at se et større billede

Titel: Facader 

Teknik: kunstterapi

Tanker: Jeg vil ikke vise min sårbarhed. Jeg bliver kold – hård – sur – fuckt op – tom inden i. Jeg bygger en mur mellem mig og andre.



facader1
Klik på billedet, for at se et større billede

Titel: Vrede

 

Teknik: kunstterapi

 

Tanker: Billedet handler om min indadvendte vredesudbrud. I et splitsekund bliver jeg blind, hvor jeg ser film for mit indre øje. Det handler om vold der giver mig angst for hvad der er sket eller kan ske.

vrede
Klik på billedet, for at se et større billede

Titel: Drømmerejse

 

Teknik: kunstterapi

 

Tanker: I drømmerejsen skulle jeg finde ”mit” træ. Træet er gammelt men stærkt, det står et utilgængeligt sted for andre, det er mit træ alene. Det er her jeg ønsker mig hen når mit stress niveau er ved at tage over.

drømmerejse
Klik på billedet, for at se et større billede

Titel: Facader

 

Teknik: kunstterapi

 

Tanker: mit billede er et lykkeligt billede. Jeg fortæller ikke altid når jeg har det skidt, spiller glad, er en slange.

facader
Klik på billedet, for at se et større billede

Titel: hvad jeg vil opnå ved stoffrihed.

 

Teknik: kunstterapi

 

Tanker: jeg ser igennem muren, ind til livet og mine drømme. Mon jeg nogensinde opnår det?

stoffrihed
Klik på billedet, for at se et større billede




Kunstterapien er en relativt ny terapeutisk behandlingsform som vinder større indpas i Danmark, som terapeutisk værktøj til personlig udvikling, såvel som i pædagogiske sammenhænge m.m.

 Kunstterapi er en meget anerkendt terapeutisk behandlingsform i bl.a. USA og England.

Kunstterapi giver mulighed for at bruge maleriet som ”sprog” på det der er svært at mærke/føle og tale om.

Maleriets sprog har en direkte forbindelse med det personlige ubevidste - det psykiske materiale som stammer fra personens livshistorie og som er fortrængt, fordi tilpasningen til omverden har krævet det. Dette psykiske materiale har mulighed for atter ved provokation eller rekonstruktion at blive bevidst igen.

Provokationen kommer her ind, ved at jeg ofte arbejder med præcise emner i terapien som:

Eks. Kropsbillede, hvem er jeg, hvilke kvaliteter har jeg – kaos – drømmerejse – facader - fordele og ulemper ved misbrug – ærlighed – samt grundfølelser: vrede – glæde - sorg – seksualitet. 

Mennesket har til alle tider udtrykt sig igennem billeder, lyd, drama m.m. Det er en virksom måde at udtrykke alt det, som hjertet er fyldt af.

Man er ikke længere alene med sit indre liv. Ved at gøre tanker og følelser synlige, er der skabt mulighed for at dele, udrede, bearbejde og derefter finde skjulte ressourcer.

 Hvad kan kunstterapien bruges til.

Ved at male får du en dybere kontakt til det ubevidste og dig selv.

Den information, du får igennem billedet, er i nøje overensstemmelse med, hvad du er klar til. Desuden er billedet din garanti for, at det er din helt egen historie der bliver arbejdet med.

 Du kan lære at håndtere følelserne og få et mere autentisk liv.

 Ved at male kan man gennemleve/rumme de svære følelser.

 Det at være i god kontakt med det indre liv i alle dets aspekter giver større selvværd.

 

 Visualisering.

De seneste årtiers forskning har vist, at følelser og mentale forestillinger er forbundet med vores kropslige processer. De kan derfor have betydning for vores helbred. Psykisk stress, dvs. de negative reaktioner på ydre belastninger og begivenheder, kan svække kroppens indre balance, herunder hjerte-kar-systemet, immunforsvaret og hormonsystemet.

Psykisk stress er først og fremmest resultatet af vores oplevelse og psykiske reaktion på ydre begivenheder, ikke begivenhederne i sig selv. Vi kan modvirke negative følger af stress og genoprette den indre psykiske og kropslige balance ved at lære at bearbejde de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på belastende situationer og oplevelser.

Visualisering er et velegnet redskab i denne proces.

Som en integreret del i en kunstterapeutisk session, bliver der som afslutning arbejdet med Visualisering.
der kan arbejdes med følgende emner: 

-     Generel afspænding.

-     Krop - Psyke – Balance.

-     Redskaber til håndtering af Psykisk ubehag og smerte.

-     Stresshåndtering.

-     Smertelindring.

-     Selvtillid og jeg-styrke.

-     Håndtering af Præsentationsangst.

-     Opbygning af generelt selvværd.

-     Håndtering af personlige relationer.

-     Stresshåndtering.

-     Immunforsvaret: fokusering på dine indre ressourcer

-     Overaktivt immunforsvar: genoprettelse af den indre balance

-     Afspændingsøvelse: Et trygt og behageligt sted.

-     Ændring af indstillinger og tankemønstre

-     Hurtig angstreduktion.