Klik her for at se billedegalleri

Elmegårdens Koncept bygger på en helhedsorienteret behandlingideologi, hvor formålet med behandlingen er, at vore elever, gennem personlig udvikling, tilegner sig viden til at få nogle gode redskaber, til at forvalte eget liv.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor behandlingen er baseret på 4 grundlæggende behandlingselementer.

 

A.                 ADL træning. Udvikling af sociale og praktiske færdigheder i hverdagen.

B.                  Udvikling af erhvervskompetence/evne

C.                 Terapi

D.                 Fysisk træning og kropsbevidsthed

 

De 4 elementer danner grundlaget for, at vores elever bliver i stand til:

 

- At strukturere deres hverdag.

- At kunne tage ansvar for sig selv i samværet med andre.

- At blive i stand til at skabe sig et meningsfyldt og stoffrit liv.

- At evt.få et arbejdsliv og blive uafhængig af det sociale system.

 

På Elmegården laver vi individuel behandling, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og formåen.

Udfra den humanistiske filosofi har alle mennesker gode og nyttige egenskaber. Derfor er det vigtigt at finde frem til den enkelte persons stærke sider. Det er netop personens gode evner og ressourcer, der udgør den drivkraft, som skal få behandlingen til at lykkes.

 

På Elmegården er det vigtigt, at lære vore elever at etablere sociale relationer, bl.a. igennem kommunikation og social adfærd.

 

Her er lagt særlig vægt på  selvværdsbehovene og de sociale behov.

 

I Selvværdsbehovene er det vigtigt for eleven at føle, at han/hun dur til noget, og at andre værdsætter det man laver - det være sig i arbejdssituationer såvel som i andre sammenhænge.

 

I de sociale behov er det vigtigt for eleven at føle sig accepteret samt have tæt relation til andre mennesker.

Disse behov anses for basale; det vil sige behov, som alle mennesker har. Men evnen til at tilfredsstille dem er ikke medfødt.

 

Gennem arbejdet med misbrugere, er det vigtigt at have en opmærksomhed på, at udviklingen, både på det sociale og psykologiske felt, ikke er udviklet på naturlig måde som ved andre unge.

Derfor er det vigtigt, at eleverne får mulighed for indlæring af de grundlæggende færdigheder, bl.a. gennem det socialpædagogiske og terapeutiske behandling.

 

I det pædagogiske arbejde er det vigtigt at eleverne formår at omsætte den terapeutiske behandling til handlingsorienterede processer.

Dette arbejdes der bl.a. med i ”udvikling af sociale og praktiske færdigheder”, og ”udvikling af erhvervskompetence/ evne”

 

Igennem det socialpædagogiske arbejde gøres der brug af det fælles tredje. Dette giver mulighed for  at kunne støtte den enkelte i at opnå en positiv identitet, få identificeret sine evner og muligheder for derigennem at sikre sig fortsat vækst.

.

.

 

  

Elmegårdens personalepolitiske værdier.

 

Trivselspolitik.

 

 

Vi ønsker at tilbyde en arbejdsplads, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og ikke som et problem. En arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever fællesskabets styrke. Vi har derfor formuleret en trivselspolitik, der fortæller, hvad vi forstår ved god trivsel, hvad vi gør, når der alligevel opstår arbejdsrelaterede problemer, og hvad vi ønsker at gøre for at forebygge trivselsproblemer.

Trivsel på arbejdet er altså ikke bare, at man er rask og ikke har smerter, men at man oplever f.eks. glæde, tilfredshed og udvikling ved at gå på arbejde. Det forudsætter både en god fysisk og psykisk sundhedstilstand og et godt psykisk og socialt klima på arbejdspladsen.

Trivslen kan påvirkes af en lang række forhold i privatlivet, i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, det sociale liv på arbejdspladsen, medarbejdernes livsstil og helbred, og arbejdspladsens reaktion, hvis der opstår problemer.

Vi er meget bevidste om, at når vi arbejder med trivsel på vores institution, er vi afhængige af at alle – ansatte og ledelsen – arbejder sammen og har fælles grundholdninger. Du kan her læse vores trivselspolitik

 

Trivselspolitik

 

På Elmegården tror vi på, at hvert enkelt menneske er en unik skabning, der har en umistelig værdi og et selvfølgeligt krav på at have lov til at være den man er.

Hver medarbejder er et individ med ret til udfoldelse og forskellighed.

 

Samtidig tror vi på, at mennesket er skabt til at indgå i fællesskaber. Intet menneske er en ø. Hvert menneske har nok sin helt uvurderlige værdi, men alligevel er vi ikke meget værd alene og hver for sig. Vi bliver først til sande mennesker, når vi indgår i fællesskaber med vores medmennesker.

 

Ret til individualitet og oplevelse af fællesskabets styrke må derfor være to ligeværdige forhold, når vi på Elmegården definerer vores trivselspolitik.

Det fællesskab, som medarbejderne derfor gerne skal opleve Elmegården, er et fællesskab, der ser forskelligheden som en ressource og ikke som et problem.

 

Vi ønsker, at vore elever oplever, at medarbejdernes og elevernes forskelligheder (forskellige evner, temperamenter, interesser m.v.) er noget, der tilsammen er med til at styrke den enkelte i det daglige, for herigennem på længere sigt, at blive i stand til at tage ansvar for egne tanker, følelser og handlinger.

     

Det er vigtigt, at vore elever møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske de er, og at dårlig opførsel overfor andre (drilleri, mobning, voldelig eller anden krænkende adfærd, nedladende sprog og lignende) selvfølgelig er uacceptabel opførsel og skal ikke tolereres.

 

Hvad gør vi så, når vi alligevel oplever medarbejdere eller elever, der er kede af det, fordi de bliver udsat for sådan nedladende behandling.

Der er på Elmegården enighed om følgende retningslinier for medarbejderne:

 

  • Vi går ikke forbi en konflikt uden at gribe ind – det gælder også selv om de involverede elever ikke er i ”mine” arbejdsområder. Alle har pligt til at stoppe en igangværende konflikt ved øjeblikkelig indgriben. Viser det sig, at konflikten ikke umiddelbart kan løses, er næste skridt en orientering til det øvrige personale eller ledelsen, for herigennem at få råd og vejledning til konfliktløsningen.

 

  • Vi accepterer ikke dårlig omgangstone – det være sig kraftudtryk, sexistiske udtryk, eller andre nedladende sproglige ytringer over for medarbejdere og elever. Det betyder ikke, at sådant sprog ikke findes på institutionen, men det betyder, at vi påtaler det, når vi hører det, og i tilfælde hvor det ikke hjælper, inddrages ledelsen og i værste fald den anbringende myndighed.

 

  • Vi går aldrig forbi en medarbejder eller en elev, der er ked af det eller vred. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og inddrager om nødvendigt det øvrige personale.

 

Disse retningslinier er nødvendige, men ikke altid tilstrækkelige. For uanset vil der altid være tidspunkter og situationer på institutionen, hvor der ikke er en medarbejder i nærheden, ligesom nogle elever er gode til at gemme/foregive en adfærd, så længe der er medarbejdere i nærheden.

Det er derfor afgørende, at elever gør os opmærksomme på trivselsproblemer, når vi ikke selv kan se dem. Så også her – med henblik på at være tilstrækkelig opmærksomme på eventuelle problemer – er vi afhængige af et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vore elever.

 

Det er vigtigt, at vi kan regne med, at vi bliver orienteret, hvis der er elever, der er utrygge eller kede af det, fordi de føler sig dårligt behandlet, ligesom det er vigtigt at det øvrige personale bliver involveret, hvis det drejer sig en medarbejder der ikke trives på institutionen.

 

Samarbejde og åbenhed er altså nøgleord, hvis vi vil fremme trivslen på Elmegården.

Mobning og anden nedværdigende behandling lever nemlig højt på hemmeligheder og angst. Første led i løsning af trivselsproblemer er derfor at få dem frem i lyset.

 

 

Forebyggelse af trivselsproblemer er naturligvis mindst lige så vigtig. Og her er det igen den fælles holdning i medarbejdergruppen der er afgørende.

Noget af det vi som medarbejdere i fællesskab kan gøre er:

 

  • Vi kan hjælpe eleverne med, at de skal behandle hinanden, som de selv ønsker at blive behandlet.

 

  • Vi kan sætte fokus på fælles trivsel og lave aftaler om, hvordan vi løser trivselsproblemer på institutionen.

 

  • Vi kan gøre op med den negative opfattelse af begrebet at sladre og i stedet opmuntre hinanden til at fortælle om, hvordan vi har det.

 

  • Vi kan opfatte en medarbejders dårlige trivsel som et fælles ansvar, idet det herved er fællesskabet på institutionen, der tager skade.

 

  • Vi kan hjælpe hinanden med at løse konflikter.

 

  • Vi kan først og fremmest opfatte trivsel som en fælles opgave for medarbejdere og elever, og løse trivselsproblemer i fællesskab.

Klik her for at se billedegalleri

Print | Tilbage | Top